Velkommen til min blog!

Se: www.susanneclodpedersen.dk
Jeg har fået en hjemmeside og skriver fremover ikke her på bloggen, men vel mødt på hjemmesiden :-)



Jeg hedder Susanne Clod Pedersen, jeg er 42 år, forfatter, pianist, organist, lærer ved universitetet, gift med en jyde og mor til fire børn.

Jeg anser mig selv som en slags Daneskjald, og det er mit mål at levendegøre og formidle danmarkshistorie gennem intens fiktion.

Du er hjertelig velkommen til at skrive til mig: susanneclodpedersen@gmail.com

eller på min facebook.

Som forfatter hersker man over fantastiske skæbner og styrer vejrtagende begivenheder og vældige dramaer, og nu og da bliver en ildblodet viking, en udstødt kvinde, en hårdtprøvet livlæge eller en idealistisk ridder sendt af elfenbenstårnet, men hvad der hænder dem derude i virkeligheden, og hvad læserne synes om dem, får man selv forbløffende lidt at vide om.
Derfor er enhver respons inderlig velkommen!

Vel mødt!

Susanne Clod Pedersen





Sidste Hialmar-bog!

Skitserne til den sidste bog om Hialmar "Det største kald" er så småt ved at tegne sig på skrivebordet, og jeg researcher vildt og inderligt! Det har vist sig overraskende besværligt, for hvor jeg i anden bog (som nu er under redigering) kunne frådse i detaljer omkring kong Henry d. Femte, findes der kun yderst sparsomme oplysninger om Erik af Pommerns gøren og laden lige netop i de år, jeg skriver om. Jeg higer og søger i gamle bøger og render eksperter og biblioteker på dørene, og omsider begynder jeg at føle mig tilstrækkelig hjemme i begivenhederne til at kunne ride med Hialmar igen indenfor en nogenlunde overskuelig fremtid. Medmindre jeg når at ramle ind i skolernes sommerferie forinden, ha ha, for med fire børn kommer det til at gå op i kanotur, sommerhus og svigermor på landet, og så må Hialmar vente lidt.
Men skulle nogen af jer vide noget interessant om år 1416, så lad mig det endelig vide! Jo flere finurlige detaljer, jo bedre :-)

Ingen kommentarer: