Velkommen til min blog!

Se: www.susanneclodpedersen.dk
Jeg har fået en hjemmeside og skriver fremover ikke her på bloggen, men vel mødt på hjemmesiden :-)



Jeg hedder Susanne Clod Pedersen, jeg er 42 år, forfatter, pianist, organist, lærer ved universitetet, gift med en jyde og mor til fire børn.

Jeg anser mig selv som en slags Daneskjald, og det er mit mål at levendegøre og formidle danmarkshistorie gennem intens fiktion.

Du er hjertelig velkommen til at skrive til mig: susanneclodpedersen@gmail.com

eller på min facebook.

Som forfatter hersker man over fantastiske skæbner og styrer vejrtagende begivenheder og vældige dramaer, og nu og da bliver en ildblodet viking, en udstødt kvinde, en hårdtprøvet livlæge eller en idealistisk ridder sendt af elfenbenstårnet, men hvad der hænder dem derude i virkeligheden, og hvad læserne synes om dem, får man selv forbløffende lidt at vide om.
Derfor er enhver respons inderlig velkommen!

Vel mødt!

Susanne Clod Pedersen





Om "De gyldne sporer"

Jeg har altid elsket riddere!Som stort barn og ung var filmen om Ivanhoe ren kult, og jeg slugte Anthony Andrews lyse hår, lidende blik og høviske opførsel mange mange gange.

Hialmar er født af min egen kærlighed til ridderuniverset, men det krævede hårdt arbejde at nå frem til trilogiens begyndelse.For at sætte sig ind i en anden tid og en anden mentalitet må man først slippe sin egen. Jeg begyndte at møde ridderne gennem deres egne ord og deres egne drømme, altså gennem de gamle samtidige historier. Løveridderen, Parzeval, Tristan og Isolde, kong Arthurlegenderne, Jean de Saitré, Canterburyfortællingerne, Jaufré Rudels sange, anekdoter, latinske læsebøger, helgenlegender, frække historier, Geoffroi de Charnys bog om ridderlighed, Talhoffers og Liechtenauers gode råd og kampmanualer osv. osv.

Hvad skrev de selv? Hvilke råd gav de hinanden? Hvad sværmede de for? Hvad var deres moral og idealer og drømme?Jeg ville skabe en historie, som de selv ville have skabt den, men jeg ville videreudvikle den og fange dem i brydningstiden mellem riddertidens svanesang og den gryende renæssance. Hialmar måtte via sin gamle lærermester have rod helt tilbage i Valdemar Atterdag og de gamle ridderdyder, men han måtte selv stilles overfor den begivenhed i anden bog, som mere eller mindre tog livet af den klassiske ridder.Efter bekendtskabet med de gamle middelaldertekster tog jeg den vandte tur rundt til børnebiblioteket, voksenbiblioteket, eksperterne og nørderne, og bogstablerne voksede, mens skufferne bugnede af udskrifter, intet måtte forglemmes eller overses.

Trilogien skulle opbygges i tråd med de ægte ridderromaner, og den tids dilemmaer skulle sætte skub i handlingen. Først skulle Ridderen og hans tid og liv ind under huden, og så skulle Hialmars genvordigheder blandes ind i danmarkshistorien og senere hen den større europæiske historie.Ligesom i min saga om Arnulf var det afgørende vigtigt for mig, at Hialmar skulle fødes ind i sin tid, og ikke være et produkt af vores moderne forestillinger om den eller blive offer for diverse forsøg på at tillempe ham nutidige forventninger.Historien skulle have ham som midtpunkt, men han skulle ikke stå alene. Væbneren Erland, jomfru Arina, kammerpigen Hedvig og pagen Guster skulle følge med ham, altså et femkløver bestående af to mænd, to kvinder og en dreng.Og ikke alt alt skulle drukne i ridderære og turneringer. Søborg i nordsjælland, balladen i Sønderjylland, hansaen i Lübeck og striden mellem de skiftende handelsråd, kong Erik af Pommern, der overtog tre riger efter sin mor, dronning Margrethe, storpolitik og hundredeårskrigen måtte med, og genvordighederne er langt fra til ende!Netop nu har jeg lige påbegyndt redigeringen af anden bog, "Den højeste ære", som på mange måder bliver anderledes end den første bog, og der er rigtig meget at glæde sig til :-)

At Hialmar blev slået til ridder hin forårsdag år 1415 skyldes alene de begivenheder, han skulle komme til at deltage i, så såre han havde bevist sit værd og vundet en kvindes kærlighed og en konges gunst.Den gamle ridderhelt Geoffroi de Charny skrev til de vordende ridderspirer, at den fuldkomne ridders tre egenskaber var at have viljen til at gøre det gode, at have evnen til at gøre det gode, og at have modet til at gøre det gode. Viljen, evnen og modet. Og hvor havde han dog ret, for gælder den sætning ikke i rigtig mange af livets forhold?Begejstring er rigdom, og kun den, som sætter sejl, fanger vind!

Susanne Clod Pedersen

Ingen kommentarer: