Velkommen til min blog!

Se: www.susanneclodpedersen.dk
Jeg har fået en hjemmeside og skriver fremover ikke her på bloggen, men vel mødt på hjemmesiden :-)



Jeg hedder Susanne Clod Pedersen, jeg er 42 år, forfatter, pianist, organist, lærer ved universitetet, gift med en jyde og mor til fire børn.

Jeg anser mig selv som en slags Daneskjald, og det er mit mål at levendegøre og formidle danmarkshistorie gennem intens fiktion.

Du er hjertelig velkommen til at skrive til mig: susanneclodpedersen@gmail.com

eller på min facebook.

Som forfatter hersker man over fantastiske skæbner og styrer vejrtagende begivenheder og vældige dramaer, og nu og da bliver en ildblodet viking, en udstødt kvinde, en hårdtprøvet livlæge eller en idealistisk ridder sendt af elfenbenstårnet, men hvad der hænder dem derude i virkeligheden, og hvad læserne synes om dem, får man selv forbløffende lidt at vide om.
Derfor er enhver respons inderlig velkommen!

Vel mødt!

Susanne Clod Pedersen





Den højeste ære for en ridder vindes kun i krig! Allerhelst udenfor rigets grænser, thi da påtager man sig de største farer og tungeste anstrengelser

Den unge ridder Hialmar Gunwardsøn bliver i år 1415 sendt til England af sin nye herre, kong Erik af Pommern. Her ruster kong Henry den femte sig til krig imod arvefjenden Frankrig. Hialmar slutter sig til hæren i følgeskab af sin trolovede, Arina, samt væbneren Erland, kammerpigen Hedvig og pagen Guster, og han får brug for al sin styrke og udholdenhed for at leve op til ridderstandens krav om vilje, evne og mod.

Kong Henrys tro på sit hærtog er ukuelig, men fjenden er mægtig, selvom den franske adel er dybt splittet af interne stridigheder. Bristede idealer og skæbnesvangre beslutninger, krigens nationale triumfer og tragedier river alt og alle med sig. Mens venskaber knyttes og troskab og loyalitet bliver afprøvet til det yderste, får Hialmar stadig sværere ved at forsvare sin elskede Arina og bære ansvaret for sine valg.

Der er langt fra historierne om kong Arthur til det virkelige ridderliv.

Ingen kommentarer: