ARNULF - VEULF SOM VIKINGESPIL I FREDERIKSSUND!
Nu er der nyt om Arnulf!
Vikingespillene i Frederikssund har bedt mig om at lave to vikingespil over Arnulf og Veulf, som skal opføres i år 2010 og 2011 (hvor vikingespillene kan fejre deres 60 års jubileum). Det har jeg naturligvis sagt ja til, og jeg glæder mig enormt over opgaven, og det gør Arnulf også :-)
Lige nu sidder han og jeg over bordet med mjød i krusene og planlægger slagenes gang, og vi griner meget begge to. At transponere en bloddryppende saga om til et familievenligt amatørteater kræver selvsagt en fri og nu og da humoristisk tilgang til romanerne, og det bliver svært at lave det store søslag imellem jomsvikingerne og Hakon Jarl - men det KAN jo hænde, at vikingerne beslutter sig for at kæmpe på land anno 2011 til ære for publikum.
Og mangler jeg to rigers flåder af langskibe, så råder jeg tilgengæld over mere end 100 medvirkende, heste, geder, grise, alle aserne, et vølvekor, ild, en komponist og en scene, der er større end nationalscenen og what ever jeg finder på, yeeehaaaahh ;-D
Så - kryds i kalenderen og smør madkurven! Det bliver ... SKÆGT!!!
Nu er der nyt om Arnulf!
Vikingespillene i Frederikssund har bedt mig om at lave to vikingespil over Arnulf og Veulf, som skal opføres i år 2010 og 2011 (hvor vikingespillene kan fejre deres 60 års jubileum). Det har jeg naturligvis sagt ja til, og jeg glæder mig enormt over opgaven, og det gør Arnulf også :-)
Lige nu sidder han og jeg over bordet med mjød i krusene og planlægger slagenes gang, og vi griner meget begge to. At transponere en bloddryppende saga om til et familievenligt amatørteater kræver selvsagt en fri og nu og da humoristisk tilgang til romanerne, og det bliver svært at lave det store søslag imellem jomsvikingerne og Hakon Jarl - men det KAN jo hænde, at vikingerne beslutter sig for at kæmpe på land anno 2011 til ære for publikum.
Og mangler jeg to rigers flåder af langskibe, så råder jeg tilgengæld over mere end 100 medvirkende, heste, geder, grise, alle aserne, et vølvekor, ild, en komponist og en scene, der er større end nationalscenen og what ever jeg finder på, yeeehaaaahh ;-D
Så - kryds i kalenderen og smør madkurven! Det bliver ... SKÆGT!!!
"Det største kald"
Nu er "Den højeste ære" udkommet, og jeg arbejder intenst på slutningen af den sidste bog om Hialmar: "Det største kald". Jeg gjorde mig mange tanker om, hvad der skulle til for at trumfe slaget ved Azincourt, men de største klimaks i livet er ikke altid de ydre - det er de indre!
Hialmar har fulgt sin overbevisning og været sin idealisme tro, men i "Det største kald" fanges han i magtspil og bedrag, som ingen våbensnilde og ridderære kan redde ham fra. Han vender hjem, som enhver ung mand altid er vendt hjem fra enhver krig, og kong Erik af Pommern kan bruge ham. Men selvom verden har forandret sig efter Azincourt, er det hverken konger, intrier eller grænsekrige, der bliver hans største udfordring. Det er ... Det største kald!"
Hialmar har fulgt sin overbevisning og været sin idealisme tro, men i "Det største kald" fanges han i magtspil og bedrag, som ingen våbensnilde og ridderære kan redde ham fra. Han vender hjem, som enhver ung mand altid er vendt hjem fra enhver krig, og kong Erik af Pommern kan bruge ham. Men selvom verden har forandret sig efter Azincourt, er det hverken konger, intrier eller grænsekrige, der bliver hans største udfordring. Det er ... Det største kald!"
"Den højeste ære" er lige på trapperne.
Lige straks udkommer Den højeste ære, og jeg glæder mig!
Den er blevet rigtig flot, og den er simpelthen så dramatisk, at bogen KAN eksplodere imellem hænderne på læseren, så ned med visiret og på med panserhandskerne!
Og det går rigtig godt med sidste bog, som jeg nu er halvvejs med. Jeg tror, det lykkes at trumfe trilogiens foreløbige klimaks, selvom jeg havde en tid, hvor jeg spekulerede meget på, hvordan Tolkien mon havde det efter slaget ved Helms kløft? At lægge så massiv en begivenhed som denne - eller som jeg gør det: Slaget ved Azincourt - i midten af en trilogi, giver forfatteren en værdig udfordring, men de mennesker, som læser med på sidste bog, har alle kuglerunde øjne og råber efter mere.
Det er utroligt spændende og drænende at samle alle trådene i så vældig en historie og spænde relationerne til det yderste, og det føles som at stå og hukke en katedral ud af et marmorbjerg og bare mangle de sidste kupler...
Den er blevet rigtig flot, og den er simpelthen så dramatisk, at bogen KAN eksplodere imellem hænderne på læseren, så ned med visiret og på med panserhandskerne!
Og det går rigtig godt med sidste bog, som jeg nu er halvvejs med. Jeg tror, det lykkes at trumfe trilogiens foreløbige klimaks, selvom jeg havde en tid, hvor jeg spekulerede meget på, hvordan Tolkien mon havde det efter slaget ved Helms kløft? At lægge så massiv en begivenhed som denne - eller som jeg gør det: Slaget ved Azincourt - i midten af en trilogi, giver forfatteren en værdig udfordring, men de mennesker, som læser med på sidste bog, har alle kuglerunde øjne og råber efter mere.
Det er utroligt spændende og drænende at samle alle trådene i så vældig en historie og spænde relationerne til det yderste, og det føles som at stå og hukke en katedral ud af et marmorbjerg og bare mangle de sidste kupler...
Sidste Hialmar-bog!
Skitserne til den sidste bog om Hialmar "Det største kald" er så småt ved at tegne sig på skrivebordet, og jeg researcher vildt og inderligt! Det har vist sig overraskende besværligt, for hvor jeg i anden bog (som nu er under redigering) kunne frådse i detaljer omkring kong Henry d. Femte, findes der kun yderst sparsomme oplysninger om Erik af Pommerns gøren og laden lige netop i de år, jeg skriver om. Jeg higer og søger i gamle bøger og render eksperter og biblioteker på dørene, og omsider begynder jeg at føle mig tilstrækkelig hjemme i begivenhederne til at kunne ride med Hialmar igen indenfor en nogenlunde overskuelig fremtid. Medmindre jeg når at ramle ind i skolernes sommerferie forinden, ha ha, for med fire børn kommer det til at gå op i kanotur, sommerhus og svigermor på landet, og så må Hialmar vente lidt.
Men skulle nogen af jer vide noget interessant om år 1416, så lad mig det endelig vide! Jo flere finurlige detaljer, jo bedre :-)
Men skulle nogen af jer vide noget interessant om år 1416, så lad mig det endelig vide! Jo flere finurlige detaljer, jo bedre :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
